# Bedømmelsestrinnet 1. Introduktion 2. [Orientering](review.md#orientation) 3. [Redaktionelle muligheder](review.md#editorial-actions) Under bedømmelsestrinnet udvælger redaktøren bedømmere til indsendelsen. Når bedømmerne har indsendt deres bedømmelser og anbefalinger, er det redaktørens ansvar at beslutte, om indsendelsen er klar til manuskriptredigering eller kræver yderligere revisioner. Som standard begynder bedømmelsestrinnet med ’Runde 1’. Yderligere bedømmelsesrunder kan igangsættes, hvis redaktøren kræver større ændringer, som kræver endnu en bedømmelsesrunde. ## Orientering Hver bedømmelsesrunde er bygget op omkring felter, hvor filer og bedømmere administreres sammen med adgangen til drøftelser og deltagerlisten, hvor de to sidstnævnte vil være tilgængelige på alle niveauer. ### Bedømmelsesfiler Her findes alle filer udvalgt til bedømmelse. Disse filer er synlige for bedømmere, medmindre der er tilføjet en adgangsbegrænsning ved valg af bedømmere. ### Bedømmere Redaktøren kan tilføje bedømmere, angive tidsfrister og overvåge status og bedømmernes anbefalinger. Når en bedømmelse er færdiggjort, kan redaktøren se og bekræfte bedømmelsen for at tilkendegive, at de har læst den. ### Revisioner Reviderede filer uploadet af forfatteren. Under bedømmelsesprocessen kan redaktøren bede om revisioner fra forfatteren. Når de er uploadet, ses de her, hvor de kan sendes videre til manuskriptredigering efter af være bedømmelsesgodkendt. ### Drøftelser under bedømmelse Redaktører og medredaktører kan indlede en privat drøftelse med hinanden, med bedømmere eller med forfattere. Forfattere kan ikke indlede drøftelser eller kommunikere direkte med bedømmere. Drøftelser under bedømmelsen er ikke knyttet til én specifik runde, men vil blive videreført, hvis en ny bedømmelsesrunde indledes. ### Deltagere Redaktører og medredaktører kan tilføje flere brugere på dette trin til hjælp i forbindelse med bedømmelsesprocessen. Dette bruges typisk af en redaktør, som gerne vil have en medredaktør til at forestå dag til dag kommunikationen med bedømmerne. Yderligere information. ## Redaktionelle valgmuligheder Redaktøren har flere valgmuligheder til rådighed under bedømmelsestrinnet. Hver af disse beslutninger sendes automatisk til forfatteren via e-mail. ### Anmod om revision Redaktøren kan anmode forfatteren om en revision uden at påbegynde en ny bedømmelsesrunde. Dette er almindeligt, hvis der ønskes mindre revisioner, som redaktøren kan godkende, uden en ny bedømmelsesrunde. ### Fremsend igen til bedømmelse Redaktøren kan anmode om revisioner fra forfatteren, som kræver en ny bedømmelsesrunde. Så snart revisionerne er modtaget, skal en ny bedømmelsesrunde påbegyndes. ### Send til manuskriptredigering Redaktøren kan indlede [manuskriptredigeringsprocessen](/copyediting.md), så snart indsendelsen er blevet godkendt på bedømmelsesniveauet. ### Afvis indsendelse Redaktøren kan afvise indsendelsen, hvis den ikke består bedømmelsesprocessen. Indsendelsen vil herefter blive fjernet fra det redaktionelle workflow og blive arkiveret.