# Indsendelser 1. Introduktion 2. [Påbegynd en ny indsendelse](submissions.md#new-submission) 3. [Min kø](submissions.md#my-queue) 4. [Alle aktive](submissions.md#active) 5. [Arkiver](submissions.md#archives) 6. [Tips i forbindelse med indsendelse](submissions.md#tips) Du kan tilgå alle de indsendelser, der aktuelt er under behandling via siden ’Indsendelser’. Redaktionelle og administrative brugere har også adgang til alle publicerede og arkiverede indsendelser og kvik-adgang til de fælles indsendelser, for hurtigt at kunne administrere det redaktionelle workflow. ## Påbegynd en ny indsendelse Du kan påbegynde en ny indsendelse ved at klikke på knappen ’Ny indsendelse’, som vises under fanebladet ’Min kø’. ## Min Kø Dette faneblad viser de indsendelser der løbende tildeles dig. Det hjælper dig med at følge dine dag til dag aktiviteter. Redaktører kan se feltet ’Ikke tildelte’, der viser nye indsendelser, der endnu mangler at få tildelt en redaktør eller sektionsredaktør. Andre redaktionelle eller administrative brugere kan se feltet ’Mine tildelte’, som viser alle de aktuelle indsendelser, der er tildelt dem. Man kan holde sig ajour med hvilket trin ens tildelte indsendelser er på. Alle brugere kan se feltet ’Mine indsendelser’, som kun indeholder ens egne indsendelser. ## Alle aktive Find enhver indsendelse, der endnu ikke er blevet publiceret eller afvist. Kun redaktionelle og administrative brugere har adgang til dette faneblad. ## Arkiver Find indsendelser, der er blevet publiceret eller afvist. Alle indsendelser, der ikke længere er en aktiv del af det redaktionelle workflow, kan findes her. ## Tips i forbindelse med indsendelser ### Søgning i lange lister Hver indsendelsesliste har et søgefelt, der gør det muligt at sortere listen. Man kan gennemse listen ved at sortere på det enkelte trin, eller man kan søge specifikt på titler eller forfattere. ### Indsendelseshistorik Fra enhver af disse lister kan du se de noter og den historik, der knytter sig til den redaktionelle proces. Klik på pilen \(trekanten\) ud for den enkelte indsendelse og vælg linket ’Mere information’, der giver adgang til disse oplysninger.